Akustik og lyddæmpning
Akustik og lyddæmpning til lokale og studie
Et godt lydmiljø er alfa omega for mange typer af rum. Det giver sig selv, at der i et indspilningsstudie er et meget højt fokus på lydoplevelsen i indretningen af studiet. Der bliver gjort en masse tiltag der skal sørge for, at optagelserne ikke forurenes af udefrakommende støj eller andre uønskede lyde. På samme måde, men måske mindre iøjenfaldende, skal man også være opmærksom på lyden, når man eksempelvis indretter konferencelokaler, klasselokaler og kontorer. Lokaler hvor der typisk er en taler og en større forsamling af mennesker, har brug for en god akustisk, for at dem i rummet kan føle sig godt tilpas.
Der findes flere forskellige muligheder for at skabe god akustik og lyddæmpning i et lokale eller studie. Hos os finder du blandt andet materiale som akustikskum og akustikdug, som er to meget effektive midler i forhold til akustik og lyddæmpning. Akustikskum, også kaldet æggebakkeskum, kalder du helt sikkert fra lydstudiet, hvor det i mange tilfælde indrammer hele rummet fra vægge til loft. Man får en tydeligere og renere indspilning, fordi indretningen absorberer mange af de lydbølgereflektioner som hopper frem og tilbage. Akustikskum får i panelform i flere størrelse og farver, så det kan tilpasses efter behov.
I denne sammenhæng skal reflektionsfiltre også nævnes, som er et must have i et hvert lydstudie. Reflektionsfiltre placeres rundt om mikrofonen, og overordnet findes der to typer. Den ene sættes på mikrofonstativet, så det indrammer mikrofon og taler/sanger i et lille "lukket" rum, så alle andre lydkilder end taleren/sangeren i rummet, holdes væk fra mikrofonen og dermed ikke kommer med på optagelsen. Den anden type kaldes også et popfilter. Modsat den første type filtre, placeres et popfilter mellem taler/sanger og mikrofon. Formålet er at absorbere de "pop"-lyde som kommer når bestemte bogstaver udtalers, f.eks. "p" og "b". Dermed forhindrer man at støjen fra pop-lydene kommer med på indspilningen.
Akustikdug har samme funktion som akustikskum, men adskiller sig i form og måden man bruger det på. Dugen er et stykke stof lavet af lyddæmpende materialer, og kan tilskæres efter behov. Dets alsidighed gør, at det kan bruges i mange forskellige sammenhænge - konferencesale, koncertsale, messehaller, privat bolig mv. Akustikduge bruges mest sammen med trælister elller -ribber, så det beklæder hele vægge og/eller lofter. Det giver en suværen lydoplevelse og giver rummet et smukt visuelt design.
Rådgivning til akustik og lyddæmpning
Foruden materialer er vi også leveringsdygtige i rådgivning og vejledning, når det kommer til lydopsætning af forskellig salgs. Vores lydeksperter har mange års erfaring med at hjælpe alle fra restaurantør til natklubejer til spillestedsindehaver mv., til at finde den rigtige balance mellem lydudstyr og lyddæmpning. Har du brug for assistance til at indfange den perfekte akustik til dit sted, er du velkommen til at kontakte en af vores lydeksperter til en uforpligtende snak om, hvad der kunne være den bedste løsning for dig.